Af Line Kjæhr Hvid-Jacobsen & Amalie Brøndum
Der kan være mange årsager
Når man som perifid, slatten rocktype ligger og slænger sig halvt over sin seng halvt over gulvet, kan det være svært at slæbe sit corpus over mod døren og ned ad trapperne.
Derudover kan der forekomme flere forhindringer undervejs. Den lokale bodega kalder, og en enkelt kebab skal overstås inden man igen kan fremvise sine overlegne rockevner på den helt rigtige måde.
Så går turen videre og man kan selvfølgelig godt tage offentlig transport, men man når sjældent bussen, da det jo ikke er ægte rock at løbe, og hvis man så en sjælden gang når bussen, er der ofte mere bomuld end guld i lommerne. Måske er dette i virkeligheden grunden til at så mange rockmusikere har faste balder.
Da man så trasker afsted igennem byen igen igen, med tømmermænd, en halv kebab i sine slidte lommer, der er hul i, så dressingen løber ned af det ene behårede inderlår, må man rette lidt på skægget inden man tjekker ud om man har fået solgt en plade i den lokale pladebutik.
Nu er man endelig ved at være fremme, men små ticks begynder at vise sig i venstre øjenkrog, Vi mangler lige cigaretterne! En enkelt marlboropakke rigere (filteret bliver naturligvis knækket af), begynder bestemmelses stedet endelige at tone frem i det fjerne, men på dette tidspunkt er halvedelen af dagen alligevel gået, så man ser ingen grund til at skynde sig, men får det bedste ud af den første stang nikotin.
Måske er det knapt så glamourøst når en rockmusiker kommer for sent ind af døren og udstråler den fede rock attitude, tænkt lidt over det næste gang du som groupie sætter stjernen op på en pidestal du ikke som menneske kan nå.
Skrevet d. 15-02-2011, 2011 11:12 am af Amalie Brondum
0