Bøger, film og links om musikhistorie (en helt ufærdig liste)

Jeg tror, det var Mark Twain der sagde at enhver god historie bør bestå af 90% løgn og 10 % sandhed. Han var for øvrigt den første forfatter, der beskrev en irriterende ørehænger – den var så smitsom, de var nødt til at synge den for en døende for at den slap ud af verden. Hans sidste ord var: ”Hvordan kan I gøre DET imod mig!”

Der er mange bogstaver samlet her – gør som jeg: Læs det sjove og det der interesserer dig – tag resten næste gang og næste gang og næste gang igen, igen.

Der er skrevet utroligt meget om musik – her er et lille og meget personligt valg af bøger, journalistik og film. Alle de andre synspunkter og udgangsvinkler er mindst lige så gode, eller måske meget bedre. Døm selv og gå så i gang!!

Generelle musikhistoriske værker:

Gyldendals Musikhistorie: Jens Brincker m.fl. Gyldendal 1982
Her er hele molevitten – fra munkesang til Punk- og ikke mindst musikken i et historisk – sociologisk perspektiv.

Klassisk musik: Jakob Levinsen – Gyldendals Bogklubber, København 2007
En bog der tager dig ved hånden og fortæller noget om at lytte til klassisk(og al anden musik) – Alt det dine lærere glemte at fortælle dig, eller som de ikke har opdaget endnu ;-)

The Triumph of Music: Tim Blanning – Penguin Books, London 2008
Musikerens/komponistens historie fra tjener til enevældig rigmand. Fra hofkomponisten Hayden til Queens guitarist Brian May. Brian May spillede God Save The Queen på taget af Buckingham Palace til dronning Elizabeth af Englands 50 års jubilæum i 2002– og han gjorde hende en tjeneste! May er på det tidspunkt mindst lige så velhavende som Dronning Elizabeth!
Siden er det så gået tilbage med 7 mile skridt – Kazaa, Pirate Bay og generel accept af fildeling har sendt musikerne og komponisterne tilbage i de tjenende ånders rækker!

Trommernes rejse: Ole Matthiessen – Husets Forlag, Århus 2006
Pianisten, radiomanden og musikhistorikeren par excellence udlægger historien på smukkeste vis – her er det hele på dansk. Læs og lær ;-)

All hopped up and ready to go – Music from the streets of New York 1927-77: Tony Fletcher, Omnibus Press, London 2009.
Superdynamite book – en rapport fra New Yorks musikalske smeltedigel: Jazz, salsa, doo –wop og R&B , Brill Building og Tin Pan Alley, Bob Dylan og folkemusik scenen, Velvet Underground og Andy Warhol, CBGB og New York Dolls.. Læs den og lær endnu mer!!

Rock & Roll

Machers and Rockers – Chess Records and the Business of Rock & Roll: Rich Cohen – W.W.Norton & Company, New York, London. 2004

The Life and Times of Little Richards: Charles White – Omnibus Press, London, New York
The Queen of Rock & Roll – Richard Penniman – fanget imellem sexualitet og religion – inspiration for Beatles – Yeah og Uhh samt James Browns – Ugh! Prince nappede tøjet, håret og overskægget.

Elvis: Albert Goldman – Penguin Books, London 1981
Kongens storhed og fald- uden romantik, skrevet af en intellektuel jødisk forfatter fra New York. Bogen der fik fans til at flippe helt ud – De kliniske detaljer er heller ikke rare. Piller, pistoler og orgier i banana split og anden babymad..
Se Goldman i fedtefadet, hvor en inkompetent engelsk studievært prøver at styre slagets gang, interessant at de engelske fans har brændt Goldmans bog. Det minder nok Goldman om hitlertidens bogafbrændinger. http://www.youtube.com/watch?v=P9LQXbgOeWw
Goldmans bog om Lennon, fik også sindene i kog, se neden for.

Brill Building:
Den berømte bygning på Broadway komponister som Leiber/Stoller( Hounddog, Jailhouse rock , standby me) Burt Bacherach ( Do you know the way to san Jose, Rain drops keep falling on my head) Carole King/ Gerry Goffin, Niel Sedaka osv osv..:

Hound Dog – The Leiber & Stoller autobiography – David Ritz: Omnibus Press 2009

Allways magic in the air – The bomp and brilliance of the Brill building era. Ken Emerson: 4th Estate, London 2006

DVD:

Cadillac Records: Sony Music 2008 – Directed by Darnell Martin
Historien om Chess Records, Muddy Waters og Leonard Chess – meget poleret, dramatisk og sentimentalt, – Hollywood – Vold og Vaseline – men underholdene, med en masse god musik – Beyonce og Mos Def er med.

R&B, Soul og Funk

Rhythm and the Blues: Jerry Wexler and David Ritz – Jonathan Cape, London 1994
Manden der opfandt begrebet R&B (Rhythm and Blues) til magasinet Billboard. Producer for Atlantic Records for Ray Charles, Aretha Franklin, Dusty Springfield, Willie Nelson, Bob Dylan, Dire Straits; Santana..

Brother Ray: Ray Charles and David Ritz – Futura Publication Limited- London 1980
Spændende læsning, hudløst berettet og heldigvis helt blottet for politisk korrekthed. Filmen prøver at gøre det samme.

James Brown og Bruce Tucker: James Brown the godfather of Soul -Thunder’s Mouth Press, New York 1986

Hit me Fred : Fred Wesley Jr. – Duke University Press, Durham and London, 2002
James Browns kapelmester taler ud om den gamle idiot( James Brown)

For the Record – Sly and the Family Stone: Joel Selvin – Avon Books, New York 1998
Funkens troldmand i krydsilden mellem sprudlende kreativitet og uhyrlige mængder coke

Standing in The Shadows of Motown: DR. Licks – Hal Leonard Publications, Milwaulkee 1989
En basskole der handler om Motowns legendariske geni James Jamerson, manden der opfandt basgangen. Bogen er i tre dele: Motowns historie, transskriptioner af Jamersons baslinjer med forord af Paul McCartney og to cd – med music minus one tracks – spillet af verdens førende bassister (i 1989..) bl.a The Who’s nu afdøde John Entwhistle, det virtuose geni Anthony Jackson og ”Ready” Freddie Washington – der læste noden fra bladet i første take! Pino Palladino er også med – han spiller pt i John Mayers trio, sammen med Steve Jordan (der er spillede med de rigtige Blues Brothers, hvor bandet rummer Duck Dunn og Steve Cropper – halvdelen af Booker T and The MGs- der var studiegruppen i Stax)

Guitars, Bars, and Motown Superstars: Dennis Coffey -University of Michigan Press 2004
Motown studieguitarist – manden der kom wah wah ind i Temptations Cloud 9

To be loved – The music, the Magic, the Memories of Motown: Berry Gordy – Warner Books, New York 1994
Motowns grundlægger udlægger sin version af historien.

Divided Soul. The life of Marvin Gaye- David Ritz: Ominbus Press – London 1991

Sweet Soul Music: Peter Guralnick – Mojo Books, Edinburgh 2002
Historien om Stax records og Memphis Soul – Aretha Franklin, Booker T & the MGs, Otis Redding, Sam & Dave, Wilson Pickett, Al Green, Salomon Burke…

Soulsville USA- The story of Stax records. Rob Bowman: Schirmer Trade Books- New York 1997

DVD:
Standing in The Shadows of Motown: Momentum 2004
Historien om bassisten James Jamerson og Motowns legendariske husorkester
The Funk Brothers – som spillede på flere hits end Beatles, Beach Boys, Elvis og Rolling Stones tilsammen.

Atlantic Records- The house That Ahmet Built: Atlantic 2007
Filmen om de to tyrkiske brødre Ahmet og Neshui, der grundlagde Atlantic Records – Aretha Franklin, Ray Charles, kunstnerne fra Stax, Cream, Led Zeppelin, Bette Midler osv, osv..

Rock:

The Lives of John Lennon – Albert Goldman
en yderst kontroversiel biografi –

http://www.youtube.com/watch?v=hiltVC3uAh8

http://www.youtube.com/watch?v=gQ7sViJdxig&feature=related

The Beatles Anthology – The Beatles – Apple Corps Ltd, London 2000
Den ultimative Beatles biografi, fra drengenes egen mund., uden filter. Det er en coffeetable book- ikke god til sengelæsning. Jeg gik nærmest i coma, da bogen ramte mig i hovedet, da jeg faldt hen den juleaften jeg fik den ;-)

Jimmy Page – Magus, Musician, Man George Case: Hal Leonard Books- New York 2007
Led Zeppelin

Just kids: Patti Smith – Bloomsbury, London 2010

Lou Reed: Victor Bockris – Vintage/ Random House London 1995

Lowside of the Road- A life of Tom Waits- Barney Hoskyns – Faber and Faber, London 2009

Frank Zappa’s Negative Dialectics of Poodle Play – Ben Watson – St. Martins Griffin, New York 1993
Højpandet men særdeles læseværdig analyse af Zappas musik og liv.. Freud, Marx og Adorno blandet med doo-wop og Stravinski.

Frank Zappa: Barry Miles – Atlantic Books- London 2004.
Den ultimative biografi

Mein Leben: Eric Clapton: Fischer Taschenbuch Verlag, Frankfurt am Main, 2009
Fin bog, her på tysk er også oversat til dansk – men hvorfor ikke udfordre sprogøret??

Life: Keith Richards- Weidenfeld & Nicholson, London 2010
This is Rock’n’Roll – Herlig bog! Keith: ”Da jeg kun sover ca. 2 gange om ugen, har jeg levet hvad der svarer til tre almindelige liv – og jeg husker alt!! Oversat til dansk – den optimale rock’n’roll sommerlæsning!

Journalistik:

Ladies and Gentlemen -Lenny Bruce: Albert Goldman – Ballentine Books, New York, 1974.
Biografien om den kontroversielle og arketypiske –standupper Lenny Bruce – der blev arresteret for at sige: ”Fuck” på scenen og til sidst døde af det (og en overdosis). Se filmen ”Lenny”med Dustin Hoffmann – stadigvæk Hollywood, men troværdig.

Die Joel-Story. Billy Joel und seine deutsch-jüdische Familiengesichte: Steffen Radlmeyer, Wilhelm Heyne Verlag, München 2009.
Billy Joels utrolige familiehistorie – Bedstefaderen var Dyne-Larsen i Tyskland før Hitler , med en million postordrekunder. Blev tvunget til at sælge det hele for ingenting – emigrerede til Cuba og senere USA. Sønnen Hermann( I USA amerikaniseret som Howard) vendte tilbage til Tyskland som soldat i USA’s hær, Howard Joels sønner Billy Joel og halvbroderen, den østrigskfødte klassiske dirigent Alexander Joel mødte først hinanden, da Billy var i tyverne. Drama og grammatik – godt at få opfrisket det rustne tysk fra skolen ;-)

Latinamerikansk musik:

The Brazilian Sound: Chris McGovan and Ricardo Pessanha – Temple University Press- Philadephia 1998

The salsa guide book: Rebeca Mauleon – Sher Music co- Petulama Ca. 1993

Salsa- Musical heartbeat of latin America- Sue Steward – Thames and Hudson, London 1999

Jazz:

De tre bøger der startede det hele for mig. Du kan sikkert finde dem i antikvarboghandlerens udslagskasse eller på loppemarkedet – eller på bibliotekets magasiner.

Louis Armstrong: Mit liv i New Orleans

Billie Holliday: Lady sings the blues
(Filmen er rædselsfuld – Motownbossen Berry Gordys forsøg som filmproducer, et på at booste hans elskerinde Diana Ross- hun synger pragtfuldt – men filmen ligefremt glinser af smagløs Hollywood glamour)

Mezz Mezzrow: Min aske til de sorte
En herlig røverhistorie..– tag med til forbudstidens Chicago- kom med på smugkro, mød Al Capone og gå i hundende med opiumsrygning. Mezzrow var Louis Armstrongs yndlingspusher- Mezzrow rullede nemlig de bedste joints.

Bird Lives: Ross Russell: Da Capo, New York 1973.
Den ultimative musikbiografi om Charlie Parker- En homerisk historie om det selvdestruktive musikgenis liv, succes og undergang. A must read – denne biografi dannede skole.
Se også Clint Eastwoods film ” Bird”

In a silent way – A portrait of Joe Zawinul Brian Glasser, MPG Books, London 2009
Weather Report.

Miles- The autobiography- Miles Davis with Quincey Troupe- Touchstone, New York 1989
Fantastisk beretning der omhandler Miles musik fra 1940 til hans død i 1991. Læs her hvor mange betydninger ordet ”Motherfucker” kan have.

Musik og Hjerne forskning:

Oliver Sacks: Musicophilia: Picador. London – Oxford 2007
Er også oversat til dansk.

This is your brain on Music: Daniel Levithin

The world in six songs: Aurum Press, London 2007

Freakshow: Albert Goldman Copper Square Press, New York 2001.
Artikler om jazz, rock og psykelisk musik og populærkultur i USA i 1950 – 60 og 70’erne: Læs bla ”Sick Jew Black Humor” om den politisk ukorrekte standups fødsel i Brooklyn i 1950’erne. Spritzen, Baby!! Se også nogle af Mel Brooks film: Forår for Hitler eller Blazing Saddles fx

Seriøse musik magaziner:
Jazzspecial
Mojo
Downbeat
Rolling Stone

Fis og Ballade:
Noder og Unoder – Hvad de næppe anede De ikke vidste om musikkens mestre: Viktor Borge ill. Thomas Winding – Gyldendal, København 1973
En dansk gigants underfundige musikhistorie – læs den og gnæg – geniale tegninger af manden med fløjlsstemmen fra Alfons Åberg.

Borge spiller Vilhelm Tell:

http://www.youtube.com/watch?v=MuWUp1M-vuM&feature=related

Lexicon of Musical Invective: Nicolas Slonimsky, University of Washington Press, Seattle and London 1969

Non-acceptance of the unfamiliar – Dårlige anmeldelser fra Beethoven og frem – Indeholder også et index over grimme sammenligninger: ”abort, kolik, skrig, selvskade, tandpine, kaos, bøvser, bluff, , dødbringende, afskyelig,, spasseragtig” – og det er de store klassikere vi taler om Berlioz, Strauss, Wagner, Liszt, Debussy, Bruckner osv..
Munter læsning!

Nicolas Slonimskys musikteoretiske bog: Thesaurus of Scales and Melodic Patterns – vil du eller resten af menneskeheden sandsynligvis aldrig blive færdig med: http://www.amazon.com/Thesaurus-Scales-Melodic-Patterns-Text/dp/082561449X

Hør Slonimsky om Frank Zappa: http://www.youtube.com/watch?v=H-owTb1fdlo

Slonimskys glansnummer var at spille en Chopin vals med en appelsin på de sorte tangenter. Til sidst ruller appelsinen ned af flygelet og en publikummer samler den op og rækker den til Slonimsky, der straks begynder at skrælle den: ”Rart med noget musik man kan spise” !

Et stort problem jeg har måtte arbejde meget med de sidste 5 måneder, her på Musik+, har været ikke at bremse mig selv i at skrive. Alle der skriver musik kender det nok, med mindre man er totalt ukritisk omkring sig selv. Er det fedt det jeg laver? Er det noget folk gider at lytte til, er det originalt? Og inden man får set sig om, har man bremset hele sin sangskrivningsprocess før man har skrevet to linjer eller sat to akkorder sammen. Jeg dømmer min musik hårdt før jeg overhovedet ved hvad det er jeg er i gang med at skrive, og så dømmer man jo på falske præmisser, eller præmisser, der på ingen måde eksisterer endnu. Men hvordan sætter man en stopper for konstant at stoppe op? – Man bliver ved og ved, på trods af at det måske ikke lyder af noget til at begynde med og har man ikke selv lige viljen til at holde sig igang med et nummer, må man alliere sig med nogen, der er gode til at presse på.

Jeg skrev i november sidste år et nummer, der hedder Woman. Et nummer, der aldrig ville være blevet færdigt, hvis jeg ikke havde haft to meget ihærdige personer ved min side, der konstant pressede mig til at arbejde videre med nummeret, selvom jeg synes det var skrækkeligt. Jeg har en tendens til at glemme, at al musik har en begyndelse, der på ingen måder ligner det færdige resultat og det gør, at jeg når at bremse mig selv inden jeg ved hvad der måske kan blive. Jeg vil gerne dele den her proces med jer, selvom det på mange måder er en smule skræmmende at udlevere sine skitser. Det er sikkert for mange ikke et nummer, der står til at vinde en grammy, men jeg er blevet virkelig glad for det endelige resultat. Så vær med på en lytter og se hvordan woman langsomt udviklede sig til en dejlig pop/country sang.

Den første her er en råskitse, indspillet efter at jeg endelig, med meget pres fra lærer Albert og elev Michael – tak til dem :), færdiggjorde første udkast til sangen, Her er det kun mig og Albert:

Det var altså en meget simpel udgave af nummeret. Herefter begyndte jeg så at lege lidt med logic for at finde ud af, hvor lydbillede skulle bevæge sig hen. Det er altså stadig kun en skitse, samme vokal og guitar, nu bare med noget logic trommer, samt lidt guitarfigur og kor:

Jeg fandt her stort set feelingen i sangen og vidste hvor jeg skulle hen ad, men igen var det Michael og Albert, der skulle presse mig til rent faktisk at gøre det. Her er der kommet ny akkustisk guitar på, der er blevet ryddet lidt op i logic-instrumenterne, en ny vokal, lidt shaker og Michael leger lidt med en guitar-solo..:

Det var først her jeg endelig kunne skimte lyset for enden af tunnelen, efter at have arbejdet med nummeret i 2 uger. Igen er der kommet ny vokal, Guitar-soloen er valgt fra til fordel for en mundharmonika, Albert har indspillet ny bas og det endelige mix, mangler kun småting hist og pist:

Det er små ændringer stort set hele vejen, men for mig var der meget langt og sangen var ved at blive skrottet i hvert fald 10 gange… så kan i jo selv mene hvad i vil – jeg er glad for den :)

UGE 8

Nu er vi trådt ind i en ny projekt uge og vores kjære lærer, Henrik Sund, har givet os den opgave at finde en god, gammel klassiker og smede den om. Vi skal altså meget simpelt, lave godt og grundigt rav i de gamle diamanter og slibe dem ENDNU flottere. Eller måske gøre dem endnu mere uslebne.

Fra syre til klassisk

Et eksempel på det, er en ny fortolkning af: Jefferson Airplanes “White Rabbit”. Dette stykke psykedelia er nu på vej igennem en transformation, fra syre til klassisk. Efter ugens løb, vil nummeret blive lagt op på bloggen, til fri afbenyttelse. Vi lover dig, at det vil blive en mind-blowing oplevelse!

Hit me baby, one more time

Hvis vi tager en ganske udemærket klassisker fra pop-prinsessen, Britney Spears, skulle der ikke meget for at omfortolke nummeret og gøre det til det vildeste punk rock nummer. Sæt nu vi starter med at skrue op for guitarforstærkeren, fyre godt op for noget distortion, få den svedende trommeslager til at gå amok på dobbelt pedalen, samt give Britney et lynkursus i growl. Så kunne den selv samme pige (rent faktisk i samme røde latex dragt som i videoen) turnere verden rundt som nyudsprunget Rock Mamma.

Da det desværre er lidt for dyrt (en musik må jo for det meste leve under fattige vilkår) at ringe hele vejen over atlanten, har vi besluttet os selv at ændre på de gode gamle klassikere denne uge. Det bliver sjovt og hvem ved om Britney en dag opdager dette site og begynder på samme?

Vi ses på den anden side!

Mads & Stine

Erykah Badu’s “I want you” er egentlig i det hele taget en sikker vinder hver gang. Især denne live optræden er noget unikt, musikken og vokalen er helt formidabel, men ud over det så har disse mennesker virkelig en utrolig sans for musik hvilket man især hører og ser hvis man sætter sig en smule ind i deres optakt- de begynder nummeret med en passende ro, både i selve volumen af instrumenter samt i sang, kropsholdning og udtryk, så kommer der en fase ca. midt i nummeret hvor det ryger helt til loftet mest med sang (fraseringer), derefter slutter de nummeret ligeså selvsikkert og smukt med følelse af ro, lidt ligesom i starten. Erykah er stjernen, det er hende der styrer showet og selvom hun står med lukkede øjne det meste af tiden lykkedes det hende alligevel at nå helt ud over scene kanten på en imponerende måde. Man føler hende helt indeni og efter min personlige mening er årsagen til dette at hun selv gør det samme samtidig med hun fokuserer helt og aldeles på det hun skal, gør og elsker. Denne passion ser man ikke tit. 5 stjerner!

Af Line Kjæhr Hvid-Jacobsen & Amalie Brøndum

Der kan være mange årsager

Når man som perifid, slatten rocktype ligger og slænger sig halvt over sin seng halvt over gulvet, kan det være svært at slæbe sit corpus over mod døren og ned ad trapperne.
Derudover kan der forekomme flere forhindringer undervejs. Den lokale bodega kalder, og en enkelt kebab skal overstås inden man igen kan fremvise sine overlegne rockevner på den helt rigtige måde.

Så går turen videre  og man kan selvfølgelig godt tage offentlig transport, men man når sjældent bussen, da det jo ikke er ægte rock at løbe, og hvis man så en sjælden gang når bussen, er der ofte mere bomuld end guld i lommerne. Måske er dette i virkeligheden grunden til at så mange rockmusikere har faste balder.

Da man så trasker afsted igennem byen igen igen, med tømmermænd, en halv kebab i sine slidte lommer, der er hul i, så dressingen løber ned af det ene behårede inderlår, må man rette lidt på skægget  inden man tjekker ud om man har fået solgt en plade i den lokale pladebutik.

Nu er man endelig ved at være fremme, men små ticks begynder at vise sig i venstre øjenkrog, Vi mangler lige cigaretterne! En enkelt marlboropakke rigere (filteret bliver naturligvis knækket af), begynder bestemmelses stedet endelige at tone frem i det fjerne, men på dette tidspunkt er halvedelen af dagen alligevel gået, så man ser ingen grund til at skynde sig, men får det bedste ud af den første stang nikotin.

Måske er det knapt så glamourøst når en rockmusiker kommer for sent ind af døren og udstråler den fede rock attitude, tænkt lidt over det næste gang du som groupie sætter stjernen op på en pidestal du ikke som menneske kan nå.

Dette nummer er lavet af: Mads Vesterager, Line Hviid og Stine Hansen. Den er lavet over emnet kontrast. nogle af de gennemgående temaer for sangen er; lys, natten, kunst, ekstatisk, underbevidstheden. Fordi vores hovedemne var KONTRAST, valgte vi i gruppen, at vi skulle spille på et instrument, som ikke var vores hovedinstrument.

Ud fra dette dogme, er så kommet denne sang; SUBWAY FLESH

Stine H: Vokal, guitar

Mads V: Bas, vokal, guitar

Line H: Violin, vokal og synth