Eleverne på Musik+
Michael:
Singer-songwriter fra København Ø. Stilmæssigt bevæger jeg mig i omegnen af pop/rock, folk, alternative. Spiller som regel på guitar eller klaver mens jeg synger, hvis jeg da ikke lige sidder foran computeren og klippe-klistrer musik sammen.
Jacob:
Hej Jeg ønsker at blive bedre til at skrive tekster og komponerer musik,
så musik+ er et super godt sted at være og lære.
Tidligere har jeg komponeret musik til bands, kortfilm og andet.
Rebekka:
Musik har altid spillet en stor rolle i mit liv, mest som sanger, men da jeg som 15-årig lærte mig selv at spille på min fars guitar, fandt jeg pludselig ud af, at det var muligt selv at bestemme hvad jeg sang. Jeg har skrevet masser af musik og har været ude og spille en del med mit eget materiale. De sidste fire år har jeg gået på RUC og læst historie og kommunikation. Trangen til at lave musik på fuld tid trængte sig dog på! Nu holder jeg pause fra RUC på ubestemt tid og forsøger at udforske mine evner som sangskriver og så må man jo se hvad der kan ske med det. Jeg gik også på Musik+ i efteråret og fortsætter indtil sommer – Det er skønt!
Toke:
Mit navn er Toke og jeg elsker spader og feedback. Jeg er 20 år, bor i København og går på musik+ her i efteråret 2010. Lytter meget til The Pixies, My Bloody Valentine, Elliot Smith og Tom Waits. Jeg laver sange på min lille recorder, når jeg ikke er i studiet henne på højskolen. Håber vi ses!
Barbara:
Jeg spiller klaver, melodika og synger. Jeg vil gerne prøve at arbejde med et mere elektronisk islæt sammen med mine klaverkompositioner og arbejde med nogle andre udtryk i musikken end jeg før har prøvet Jeg håber at folk vil lægge en masse af deres eget og andres musik ud på bloggen, så man kan få en masse nyt kastet i ørerne! Min musiksmag er bred og lige pt. hører jeg blandt andre en norsk sangerinde, Susanne Sundför, som jeg opdagede på Roskilde Festivallen 2010. Det var fantastisk! Ellers lytter jeg til John Metcalfe, PJ Harvey, Little dragon, Nice Cave og en masse meget andet. Så min blog- intro til alle jer derude – bidrag med jeres stil, så man kan lade sig inspirere!
Line:
Jeg hedder Line, og er 20 år.
Har spillet i små bandprojekter men vil gerne være dygtigere til at skrive musik og til at indspille, derfor valgte jeg musik+.
Jeg synger og spiller bas , men er ikke bleg for at spille på mærkelige instrumenter.
Derudover tager jeg billeder
myspace.com/Walkthelinemusik
walkthelineartwork.carbonmade.com/
Amaile:
20 år. Sanger.
Jeg hedder Amalie, og jeg er 20 år gammel.
Jeg synger som sagt, og jeg vil bruge mit halve år på musik+ på at blive bedre til at skrive mine egne tekster, og producere mere.
Jeg har gennem de sidste år sunget i flere forskellige bands.
At starte på musik+ er indtil videre det bedste jeg har gjort i år.
Mads:
Jeg er sangskriver, guitarist og forsanger i trioen Kirkadian. Jeg er startet på musikplus for at kunne beskæftige mig intensivt med musik i et halvt år. Jeg regner med at kunne lære de færdigheder der skal til for at kunne tage min musik skridtet videre. Især håber jeg på at jeg vil kunne optage og producere vores sange på en sådan måde at de kommer til at lyde lige så godt som inde i mit hoved.
Elisa Wagner:
Hej Du!;-) Jeg er dissideret afhængig af toner og rytme, mit liv kan simpelthen ikke fungere uden! Mit hovedinstrument er stemmebåndet som jeg nyder at bruge og udforske hver dag:) Genre mæssigt har jeg egentlig ikke nogle fordomme, og jeg har lagt energi i ret meget forskelligt. Jeg har af den årsag fået et lidt mere overordnet syn på musikken, og fundet ud af hvilken vej jeg selv vil gå. Soul/R&B med et strejf af funk og jazz er helt sikkert den rette vej for mig og det er blandt andet det jeg vil udvikle mig i det halve år jeg er på DRD. I de sidste 5 år har jeg skrevet sangtekster, til hiphop, R&B, soul, dance mm. jeg har oplevet at gå i stå med mange af mine tekster imens idéerne bare flyver over hovedet på mig, det har irriteret mig i lang tid da jeg til tider kan være ret selvkritisk samtidig med at jeg har en masse mål. Her på skolen har jeg fået en masse gode værktøjer til sangtekster, lyrik, rim og digte, og er allerede et skridt videre i min skrivning. Jeg lever og ånder for musik og jeg tror på det! Hey hey :-)
Mads V:
Jeg er en dreng fra provinsen, der er rejst til byen for at spille musik. Jeg spiller guitar og synger og elsker hård rock. Jeg er 21 år, elsker at gå lange ture på stranden. Jeg har spillet guitar i fem år og synes det er det svedigste i hele verden. Jeg elsker at eksperimentere med forskellige musikgenrer, hvilket der er god mulighed for her, på Musik+. DOPE.
Stine:
Billie Holiday på crack. Jeg er 21 år og bor på Nørrebro. Jeg synger og vender et par plader i ny og næ hjemme i min crib. Jeg hører alt slags musik fra jazz til klassisk til hiphop til elektronisk osv osv.
